Visionen for arbejdet i LAG Thy-Mors i programperioden 2014 - 20 er at Thy og Mors i 2020 betragtes som et attraktivt og misundelsesværdigt bosætningssted for alle. Baggrunden er, at der med etablering af spændende og udviklingsorienterede iværksættermiljøer, innovative partnerskaber, unikke muligheder for natur- og friluftsaktiviteter og nytænkende kulturaktiviteter er skabt en økonomisk udvikling, som gør Thy og Mors til et lækkert og tiltrækkende bosætningsområde for alle befolkningsgrupper i Danmark – og for tilflyttere fra udlandet.